Generelle vilkår

1. GENERELLE BETINGELSER

  • 1.1
    Disse Generelle Vilkår regulerer samarbejdet mellem itsourcing aps, (”’ITS”, ”Os”, ”Vi”, ”Vore(s)”) og Kunden (”I”, ”Jer”, ”Jeres”), i fællesskab benævnt "Parterne" eller "Parter", for de IT- og Management Consulting Services (”Services”), som leveres af ITS.

2. SERVICES

  • 2.1
    ITS tilbyder diverse rådgivningsservices omkring IT og relaterede management consulting services.
  • 2.2
    For en specifik leverance, leverer ITS services som beskrevet i et Statement of Work (”SOW”) efter god brancheskik. Undervejs i projektet kan det aftales, at omfanget af vores leverance ændres. Dette aftales enten skriftligt i et tillæg til SOW, i en e-mail, eller som en mundtlig aftale.
  • 2.3
    Det leveranceteam, som udfører leverancen vil oftest være beskrevet i SOW. I særlige tilfælde, kan det være nødvendigt at foretage ændringer til teamet, hvilket vi forsøger at informere om i god tid førend ændringen foretages. Det kan ikke nødvendigvis forventes, at den indskiftede medarbejder har samme niveau af information, som den medarbejder, der forlader projektet.
  • 2.4
    Vi forbeholder os retten til at anvende underleverandører til at udføre leverancen helt eller delvist uden nødvendigvis at informere herom.
  • 2.5
    Såfremt det godtgøres, at en leverance er fejlbehæftet, påhviler det Kunden at informere ITS skriftligt herom senest inden 8 dage efter modtagelse af leverancen. Kunden er forpligtet til at teste og inspicere leverance umiddelbart efter levering.

3. SOFTWARE

  • 3.1
    Under levering af vore Services kan ITS gøre brug af diverse software pakker, som af Kunden er indkøbt gennem tredje part, eller hvorpå Kunden har tegnet abonnement – igen gennem tredje part. ITS er ikke ansvarlige for fejl, mangler, uhensigtsmæssigheder og performance i noget software leveret af en tredje part.
  • 3.2
  • Det er Kundens ansvar at sikre, at software benyttes i overensstemmelse med gældende licensvilkår, herunder bl.a. i de situationer, hvor ITS skal have adgang til at benytte Kundens IT-systemer for at udføre en leverance.

4. KUNDENS ANSVAR

  • 4.1
    Med det formål at sikre den bedst mulige løsning, er det Kundens ansvar at frembringe nødvendig information og data i overensstemmelse med den aftalte tidsplan. Endvidere er det Kundens ansvar at stille nødvendigt personale til rådighed, hvorfra information kan indhentes til brug for løsningens udformning.
  • 4.2
    Det er Kundens ansvar at foretage alle ledelsesmæssige beslutninger i projektet, herunder hvorledes Vores leverance anvendes.
  • 4.3
    Såfremt flere leverandører arbejder sideordnet i et projektforløb, er det kundens ansvar at sikre koordinering af arbejdet mellem leverandørerne.
  • 4.4
    I de tilfælde, hvor der ikke er test data til rådighed for aftestning af en løsning, og hvor test derfor er nødvendigt at foretage på Kundens driftssystem, er det Kundens ansvar at sikre fornøden IT-sikkerhed, ligesom det er Kundens ansvar at sikre fornøden backup inden testen udføres.
  • 4.5
    Det er Kundens ansvar at instruere ITS-medarbejdere i sikker brug af Kundens udstyr i form af eksempelvis bærbare computers, som udleveres til vores medarbejdere for at gennemføre en leverance. Det er herunder Kundens ansvar at introducere vore medarbejdere i de procedurer for informationsbeskyttelse, som er gældende for Kunden.
  • 4.6
    Såfremt det er aftalt, at ITS som et led i projektforløbet skal foretage eksport af data fra eksisterende Kunde-systemer, er det Kundens ansvar at sikre fornøden backup inden eksporten igangsættes.

5. ITS’S ANSVAR

  • 5.1
    ITS er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for eventuelle tab, som vores services medfører for Kunden. ITS’s totale ansvar vil være begrænset til det honorar, som er betalt maksimalt 4 måneder forud for den specifikke service og SOW, som tabet kan henføres til.
  • 5.2
    ITS er ikke ansvarlig for eventuelle driftstab, tidsmæssige tab, tab af data, fortjeneste eller indtjeningsmæssige tab, goodwill, ophørte kundesamarbejder, image eller andre former for indirekte tab eller følgeskader.
  • 5.3
    ITS er forpligtet til at overholde gældende krav fastlagt i den almindelige databeskyttelsesforordning og loven om databeskyttelse.

6. INTELLEKTUELLE RETTIGHEDER (”IP”)

  • 6.1
    Kunden er tidsubegrænset berettiget til at anvende den rådgivning, systemer og dokumentation, som ITS tilvejebringer gennem vore projektforløb, såfremt vore services jf. den pågældende SOW er betalt fuldt og helt. De udviklede løsninger og dokumentation er ITS’s ejendom, som derfor besidder intellektuelle rettigheder for systemer og materiale, hvilket også omfatter den dokumentation, som udvikles i projektforløbet.

7. FORTROLIGHED

  • 7.1
    Information, som gensidigt udveksles mellem ITS og Kunden betragtes som Fortrolig Information.
  • 7.2
    Kunden vil eksempelvis få adgang til fortrolig information i form af know-how, IP, projekt- og udviklingsmetoder og -værktøjer. ITS vil modsat få adgang til fortrolig information i form af eksempelvis indsigt i finansielle forhold, priser, produkthemmeligheder og tilsvarende. Det er ubetinget væsentligt, at begge Parter behandler sådanne fortrolige informationer således, at tredje part ikke får adgang hertil. Dette omfatter også de kommercielle vilkår, priser og aftaler mv. som Parterne arbejder efter under samarbejdet.
  • 7.3
    Udveksling af e-mails med ITS sker fra vores side i et ikke-krypteret system (Microsoft 365). Dog kan Kunden på forlangende anmode om, at der anvendes kryptering. Eventuelle omkostninger eller særskilt tid forbundet med opsætning og drift for ITS, faktureres på T&M basis.
  • 7.4
    Af hensyn til generel marketing og salg af services, vil ITS anvende Kundens navn og logo ved generel markedsføring, ligesom Vi eventuelt vil informere om det generelle indhold af Vore leverancer.

8. HONORAR OG BETALING

  • 8.1
    Services og honorarer herfor er beskrevet i en SOW, som typisk leveres efter Tid og Materiale (”T&M”) eller i særlige situationer efter en Fast Pris (”FP”). Dette vil være beskrevet i SOW.
  • 8.2
    Såfremt services leveres efter T&M, er Kunden ansvarlig for superviseringen af vores tidsforbrug, som Vi så vidt muligt kommunikerer løbende i projektforløbet. Såfremt tidsforbruget måtte udvikle sig mere end først forventet for at tilvejebringe den komplette løsning, er ITS forpligtet til at levere information herom umiddelbart efter, at overskridelsen konstateres.
  • 8.3
    Såfremt vores services leveres på FP, er ITS ansvarlig for at tilvejebringe den i SOW beskrevne løsning uagtet tidsforbruget.
  • 8.4
    Eventuel rejsetid for ITS-konsulenter ud over 1 time dagligt faktureres til 50% af de til enhver tid gældende timesatser som aftalt i SOW. Rimelige rejse- og opholdsomkostninger for udførelse af leverancen faktureres efter regning uanset om projektet leveres på T&M eller FP. Det være sig KM-godtgørelse (gældende takster fra SKAT), fly, hotel, bespisning osv. Desuden faktureres et gebyr på 3,85% af de leverede services til dækning for generelle administrative, regulatoriske og tekniske forhold.
  • 8.5
    Såfremt kunden ønsker at afslutte en SOW uanset årsag forinden leverancen er foretaget, da vil ITSs honorar blive beregnet efter medgået tid og til de timerater, som fremgår af den pågældende SOW.
  • 8.6
    Honoraret, som beskrevet i SOW, er eksklusiv moms og skatter af enhver art, og vil minimum være genstand for årlig indeksering (1. januar) i forhold til Forbrugerprisindekset, som offentliggjort af Danmarks Statistik.
  • 8.7
    Såfremt inflationen (jf. Danmarks Statistik) udvikler sig med mere end 5% over 12 måneder, er ITS berettiget til at foretage prisjustering udenfor den årlige cyklus.
  • 8.8
    Med mindre andet aftalt i SOW, faktureres services i danske kroner. Såfremt der aftales fakturering i anden valuta, er Vi berettiget til at justere vore priser løbende i forhold til valutakursudviklingen som til enhver tid offentliggjort af den Danske Nationalbank.
  • 8.9
    Det fakturerede honorar inkluderer eventuelle services, som er leveret i projektet forud for indgåelse af aftale om SOW for projektet.
  • 8.10
    Services faktureres løbende og mindst en gang månedligt med betalingsbetingelsen 8 dage netto. Ved manglende betaling pålægges gebyrer + rente svarende til Nationalbankens diskonto + 4%.
  • 8.11
    I særlige tilfælde er ITS berettiget til at anmode om betaling forud for påbegyndelsen af leverancen.

9. VARIGHED OG OPHØR

  • 9.1
    Denne aftale kan af begge Parter til enhver tid opsiges med 30 dages varsel. Opsigelsen skal ske skriftligt.
  • 9.2
    ITS er berettiget til at opsige aftalen uden varsel, såfremt vore betalingsbetingelser ikke overholdes.

10. LOVVALG OG VÆRNETING

  • 10.1
    Tvister mellem partnerne reguleres af dansk ret.
  • 10.2
    Tvister der opstår som følge af ITS’s services, afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet i København.
  • 10.2
    Desuagtet 10.2 er ITS berettiget til at indbringe tvister om manglende betalinger fra Kunden for de danske domstole.

11. KONTAKT

  • 11.1
    itsourcing aps, Lautrupsgade 13, 2100 København, +45 2260 5070, contact@itsourcing.dk.